torsdag den 14. juli 2011

Anmeldelse af !Solid - Ørestadsløb 2011

Så er sommerferien ved at være slut og det er på tide at starte bloggen op.

Første indlæge er en anmeldelse af  !Solid - Ørestadsløbet 2011  (Ja det hedder det), den 25.06.11 kl. 1400.  Man kan vælge at løbe 10 km. eller halv maraton. Jeg valgte halvmaraton. Ruterne er DAF opmålt.


Forhånds informationer er tilstrækkelige og ok på Amager atletiks hjemmeside.

Tidtagningen foregår på den gode gammeldags metode med stopur og start nummer og udlevering ved efter tilmelding gik smertefrit. Prisen for deltagelse i halv maraton ved eftertilmelding kostede 170 kr.
Personligt synes jeg det er en anelse dyrt i forhold til løbets størrelse og "service", men på den anden side går pengene til et godt formål i forhold til de nytilkommende professionelle løbsarrangører ved andre løb.

Der var knap 200 deltagere på 10 km. og ca. 550 deltagere på halv maratondistancen.

Start og mål er ved Metrostationen lige ved Fields og ruterne går begge ind over Amager fælled hvor 10 km. ruten og halv maraton ruten deles og halmaraton løberne løber på en lang asfaltsti ned mod Sluseholmen og derfra over i Valbyparken og videre gennem Kalvebodernes park, Hvidovre langs vandet til Sjællandsbroen og tilbage gennem Amager fælled mod Fields og mål.
Ruten er varieret og både på grus og asfalt og og stik imod mine forventninger, var der også et par stigninger undervejs over motorvejen og op over Sjællandsbroen. RUTE

Jeg vil derfor ikke definere ruten som en decideret hurtig rute, som er velegnet til PR.

Selve løbet er fint arrangeret med nok væskedepoter undervejs. Det ene væskedepot stod dog lidt "umotiveret" placeret  på en stor P-plads som så skulle krydses i Hvidovre.
Ruten var fint afmærket med mærke for hver km. og der var masser af årvågne vejvisere, så man aldrig var i tvivl om ruten.
Målgang var en sluse ved den store sorte bygning overfor Fields og det foregik uden problemer.

Der var ikke nogen tilskuere på ruten ud over diverse pårørende, et par gamle søfolk på en bænk ved Sluseholmen, der tilbød en øl undervejs og så de tilfældigt forbipasserende undervejs.

Resultater og billeder var på hjemmesiden dagen efter løbet om aftenen.

KONKLUSION:

!solid Ørestadsløb er et godt arrangeret løb, lidt "dogmeagtigt" i forhold til de store halv maraton løb der efterhånden er rundt omkring, men det gør det ikke mindre attraktivt synes jeg. Der er en vis charme ved de mindre løb også. Ruten er varieret og ok, dog med flere stigninger end jeg havde forventet for Amager, men det skal ikke ligge arrangørerne til last.Tidspunktet - en lørdag kl. 1400 er også lidt anderledes end andre løb.
Jeg kan anbefale at benytte løbet som en test til eksempelvis Berlin maraton eller blot som et hyggeligt sommer halv maraton, inden ferien sætter ind.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar