torsdag den 14. august 2014

Sommer med udfordringer

Så er det tid til en ny update

Det har jo været en fantastisk sommer vejr mæssigt, og forhåbentlig forsætter det gode vejr lang tid endnu, men for min løbetræning har sommeren været noget udfordrende.

Det begyndte i første uge af juni da jeg begyndte at få en krampelignende ømhed/smerte i højre læg når jeg var ude at løbe allerede efter et par kilometer.
"Nå" tænkte jeg, det er nok varmen og mangel på diverse mineraler og væske, så jeg forsatte min træning, nu med tilskud af både ekstra mineraler og ekstra vand.
Men den krampelignende tilstand forsatte.
Ok jeg fik så en omgang massage og en gang akupunktur hos Hanne Langhorn i Ruderdal Sportsklinik lige før hun gik på ferie og det hjalp i første omgang lidt. I hvert fald et par dage, jeg skulle jo nok have flere behandlinger, men Hanne var taget på ferie, så jeg gik til fysioterapeut og fik laserbehandling og massage, men det hjalp ikke.
Ny fysioterapeut og Osteopat, der angreb problemet lidt mere holistisk og gik i gang med noget behandling af fleksibilitet i fodleddet, samtidig med meget hårdhændet massage af lægmusklerne - av av.
Derud over gav han mig nogle øvelser, jeg skulle lave hver dag. Dels nogle fodleds fleks-øvelser og dels nogle massageøvelser af musklerne på en såkaldt Foam-roller.
Derudover fik jeg total løbeforbud i 3 uger...................................!


Foamroller

I mellemtiden har jeg suppleret med ugentlige besøg hos fyssen for dybdemassage og fleks-træning.
Det ser ud til at det nu hjælper.
Jeg kan i hvert fald nu løbe kontinuerligt 4-5 km. uden problemer ( men i meget langsom tempo). for en måned siden kunne jeg ikke løbe 500 m. før krampe tilstanden opstod.

Men hvad er det så jeg lider af. Ja det tyder på at jeg har fået det der kaldes Compartment syndrom og er:

Compartment-syndrom (muskellogesyndrom) dækker over en tilstand hvor en muskelloge (i underbenet, arm, hånd m.v.), der indholder muskler, blodkar, nerver m.v., bliver komprimeret af den omkringliggende muskelhinde (fascia). Der er således tale om en fascia, der er for stram i fht. de strukturer, den indeholder. Syndromet opstår ikke ved at fascien bliver mindre, men ved at indholdet i den får større volumen. Dette sker typisk ved væskeansamling eller øget blodgennemstrømning eller blødning. Herved opstår et øget tryk, der forhindrer normal blodgennemstrømning, nervefunktion m.v. 
Ved compartment-syndrom, der skyldes overbelastning, kan i lettere tilfælde opleves smerter ved muskulær aktivitet, og tendens til muskelkramper. I sværere tilfælde kan opleves smerter i hvile. Ved aktivitetsbetingede smerter er det karakteristisk at smerterne indtræder relativt hurtigt, f.eks. efter kort tids løb, og at smerterne ikke ophører før aktiviteten indstilles.
Kilde: http://kiroultra.dk/

Så min behandling består i at løsne fascia og muskler fra hinanden og skabe bedre bevægelighed for musklen i læggen og det ser jo ud til at hjælpe.

Nu sidder der måske nogen derude og tænker "okay han kan løbe 4-5 km. nu, men var der ikke noget med et bjergløb i Vietnam om en måned?"

Jo det er der og jeg har også tænkt meget over det hen over sommeren.

Jeg har aflyst 2 Trailløb, som skulle have været en slags test løb for min form, Nordkystløbet i juni på 30 km. og Winforce 50 km. her i lørdags. Jeg turde simpelthen ikke stille op af frygt for, at skaden skulle blive værre.

Men hvad gør jeg så? Beslutningen om at gennemføre Vietnam Mountain Marathon er taget.

Med lidt beregninger, kan jeg se at jeg nok skulle kunne klare tidsgrænsen på 18 timer hvis jeg kan gå rundt i relativ hurtig gang. Jeg har også talt med Jacob Gren som er assistent race director på løbet og han mente også jeg ville kunne klare cut-off med rask gang. 

Spørgsmålet er så, om jeg kan gå 70 km. i rask gang?

Det var jeg nødt til at teste så i min sidste ferie uge stod jeg op kl. 0330 torsdag den 7/8 og begav mig ud på en 70 km. trave tur rundt i Rudersdal kommune, fortrinsvis i skovene. Det var stadig mørkt, da jeg begav mig afsted, så jeg fik trænet lidt pandelampe også.
Før turen havde jeg nok tænkt at 70 km. det kan alle da lige gå, men jeg blev klogere. efter 2 timers gang og ca. 13 km. begyndte jeg at kede mig lidt ved at gå, så jeg begyndte at smålunte afsted med ca. 7 min. pr. km. det var faktisk mere behageligt at smålunte, følte jeg. Det var andre muskler der blev aktiveret og dem havde jeg nok (engang) trænet lidt mere.
De første ca. 42 km. var rundt på Rudersdalruten, en meget afvekslende og flot rute gennem Rudersdal kommune mest i skoven.

Efter de 42 km og med ret ømme skinneben og 3-4 vabler på fødderne kom jeg forbi min lejlighed hvor væskerygsækken lige blev fyldt op og afsted igen på de sidste omkring 28 km.næsten rundt om Sjælsø og ind i Rude skov igen, indtil jeg havde rundet de 70.
Det var noget af en mental udfordring og træning at gå videre efter de 42 km. når sofaen og køleskabet var så tæt på og vabler og ømhed bed lidt i fødder og ben.






Billeder fra turen

Jeg kom igennem på 10 timer og 55 min. hvilket betyder at jeg har yderligere 7 timer at gøre godt med i Vietnam, til at klare 3000 højdemeter mere og klare udfordringen med varme og høj luftfugtighed.


For de nørdede er her en Polar Flow oversigts video med min tur på 70 km.


Men jeg blev noget overrasket over hvor hårdt det var og jeg fik nogle (dyrekøbte) erfaringer med på vejen.
Der gik 3-4 dage før jeg kunne gå igen nogenlunde normalt, dels p.g.a. ømhed i lårmuskler, men også på grund af de voldsomme vabler jeg har fået.
Jeg har researchet en del på nettet nu omkring vabler og har fundet frem til at et par Injinji  tåsokker har hjulpet rigtig mange ultraløbere i forhold til at forebygge vabler. Derudover vil jeg konsultere en fodterapeut og få behandlet mine fødder så negle er som de skal være og hård hud er elimineret.



Mine nye Injinji  tåsokker, der forhåbentlig kan hjælpe med at forebygge dannelse af vabler undervejs.

Mine erfaringer til mig selv er:
  1. Sørg for at dine fødder er helt klargjorte til turen. Som ultra løbere siger " Control Your feet, or they will control You". Med andre ord nogle grumme vabler og ødelagte tånegle kan sætte dig ud af spillet. Der er bestilt tid hos fysioterapeuten.
  2. Prøv at gennemføre i luntetrav, så meget du kan og gå lidt, når der er behov for det, på de stejle stigninger.
  3. Sørg for at være meget grundig i sko-valg og vælg sko der er ca. 1 nummer for stor til at starte med.
  4. Opstår der problemer undervejs, som for eksempel en lille sten i skoen, så fiks det med det samme. Vent ikke, for en lille sten i skoen kan blive til et meget stort problem senere på turen p.g.a. sår og vabler.
  5. Ha noget lækkert slik, en cola eller chokolade med, til de sidste kilometer. Noget du kan se frem til.
  6. Ha musik med, som kan adsprede dig på turen. 11 timer er godt nok lang tid i ensformigt tempo.
  7. Jeg kunne på de sidste km. næsten ikke holde ud at gå nedad (opad var det ikke noget problem). Så de sidste uger op til Vietnam skal bruges på at løbe nedad og styrketræne lårbasserne.
  8. Ha nogle tørre sokker med, så du kan skifte undervejs, hvis fødderne bliver våde.
Årsagen til at jeg understreger at det er til mig selv, er at alle naturligvis må benytte sig af rådene, men det er ikke sikkert det virker lige så godt for andre end mig.
For eksempel har jeg læst masser af modstridende råd omkring vabelforebyggelse, hvor nogen eksempelvis sværger til Vaseline indsmøring af fødderne mens andre siger det er det værste man kan gøre.

Bortset fra det, er jeg nu sikker på, at jeg nok skal komme igennem, med mindre den berømte hund løber ud foran mig.

Jeg glæder mig til turen og er sikker på at de 70 km. i det nordlige Vietnam vil give mig en masse nye oplevelser og erfaringer jeg kan tage med.

Næste blogindlæg kommer med en beretning fra løbet og Vietnamturen.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar